Vi vil gerne sikre, at vi hjælper de familier vi har kontakt med på Spiren. Vi har derfor per 1.maj 2011 indført et "måleredskab" vi kalder FIT-skema som er udviklet af Scott D. Miller.
Alle familier der har kontakt med Spiren igennem familiebehandling eller åben anonymrådgivning vil blive præsenteret for skemaet og bedt om igennem hele samarbejdsperioden at udfylde FIT-skemaet. På den måde kan familiekonsulenten se om den hjælp vi giver - giver familien større trivsel. Hvis dette ikke skulle være tilfældet har familiekonsulenten ansvar for at ændre på indholdet i samarbejdet.