Eutoni - god spænding
|
Eutoni handler om at sætte kroppen i centrum. Ordet eutoni stammer fra græsk og er todelt. Første stavelse ”eu” betyder god og ”tonus” betyder spænding.
Kroppens spænding påvirkes af de situationer, vi befinder os i. For eksempel øges den ved stress. Vore følelser spiller også ind blandt andet angst og glæde.
Ved eutoni udvikles evnen til at registrere, hvad der foregår i kroppen, og hvordan man har det. Det styrker kontakten til andre mennesker. Den måde, kroppen bruges på, har indflydelse på, hvordan vi opleves af andre og omvendt.
I den familiebehandling og socialpædagogiske støtte, der tilbydes på Spiren, lægges der vægt på samtale og handling. Men i eutoni træder samtalen i baggrunden, fordi Eutoniinstruktøren guider deltagerne i at flytte opmærksomheden til kroppen.
Eutoni tilbydes forældre individuelt eller i grupper. Det kan også tilbydes til børn sammen med deres forældre.
Sådan foregår en Eutonitime
En tim e er bygget op ved at deltagerne guides mundtlig til følgende:
Der arbejdes blandt andet med afspændingsøvelser, og der bruges redskaber, som hjælper deltagerne med at få opmærksomheden rettet mod et bestemt sted på kroppen. Det kan for eksempel være at placere tennisbolde ved skuldrene for at mærke, om der findes spændinger eller rulle en bambuspind under fødderne for at mærke dem.
Reaktioner fra deltagere
”Jeg er blevet bedre til at mærke, når jeg går og spænder i kroppen.”
”Det er blevet lettere at falde i søvn, og jeg kan nu ligge ned og slappe af.”
”Jeg er blevet roligere og er ikke så stresset.”
”Jeg kan selv være med til at få smerten i ryggen til at forsvinde.”
|