Familiebehandling
|
Målgruppe |
|
Dette tilbud er målrettet familier med børn og unge under 18 år, hvor følgende problemer kan optræde: Ø Opdragelsesproblemer Ø Utilstrækkelighed i forældrerollen Ø Mangelfuld eller dårlig kommunikation Ø Negativt samspil i familien Ø Samlivsproblemer Ø Problemer med skilsmisse og samvær Ø Usikkerhed overfor roller i sammenbragte familier Ø Forældre med anbragte børn/unge Ø Forældre med handicappede børn/unge Forældrene er ofte præget af sociale begivenheder i deres liv. Det kan f.eks. være skilsmisse eller svigt og tab i egen opvækst. Forældrene, daginstitutionen, skolen eller andre har udtrykt bekymring for barnets/den unges udvikling og trivsel. Barnet/den unge viser symptomer som f.eks.: Ø Tristhed og ængstelse Ø Udtalt mangel på relationer til andre børn/unge Ø Antisocial adfærd Ø Overtilpasset adfærd Ø Utryghed Ø Lavt selvværd Ø Mangel på koncentration og opmærksomhed |
|
Rammer |
|
Hvor? Samtalerne foregår oftest på Spiren. På den måde bliver familien ikke pålagt en værtsfunktion, og man kan koncentrere sig om det, der vedrører behandlingen. Det kan være mere effektivt, når familien er på neutral grund. Hjemmebesøg sker når det skønnes hensigtsmæssigt. Hvor ofte? I starten af et familiebehandlingsforløb mødes vi ofte med familien én gang om ugen i 1 til 1½ time. Dette er vigtigt for at skabe kontakt og tillid og for at skabe kontinuitet i arbejdet med de problemer, der fylder mest i familien. Når vi mødes med familien så forholdsvis hyppigt, får vi mulighed for at skabe nye forståelser og handlemuligheder i løbet en relativ kort periode. Det skulle gerne give forandringer, der både kan ses og mærkes af hele familien. Senere kan samtalerne nøjes med at foregå hver anden uge og sjældnere, når arbejdet i den sidste del af forløbet mest drejer sig om at stabilisere den ændrede udvikling. |
|
|
|
Hvem deltager? I de første samtaler deltager ofte kun forældrene. I familier med større børn deltager den unge dog oftest fra begyndelsen. Forældrene beskriver deres og børnenes livshistorie og giver en detaljeret beskrivelse af det barn, der er bekymring for. Derefter afklarer vi sammen med forældrene, hvad vi skal arbejde videre med. Efterfølgende deltager barnet i samtaler eller familieaktiviteter, alt efter alder. De mindre børn kommer sammen med forældrene og deltager i en planlagt aktivitet (f.eks. leg, spil, øvelser m.v.). De større børn deltager i samtaler sammen med forældrene. Almindeligvis holder vi både ved opstart og ved afslutning netværksmøder med deltagelse af de professionelle fra barnets dagligdag: daginstitution, skole, sundhedsplejen PPR m.v. Herudover deltager vi i sagsteam møder og møder med børnepsykiatrien o.a. |
|
Metode |
|
I starten af forløbet er det vigtigt at skabe sig en forståelse af familien og dens medlemmer ud fra det, forældrene, barnet/den unge og netværket fortæller. Det sker ofte via tegning af genogram, netværkskort, livslinje og andre hjælpemidler. Det er vigtigt at skabe kontakt og tillid og nå til en fælles problemforståelse. Senere tager samtalerne udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, som familien oplever med henblik på at styrke en mere hensigtsmæssig og positiv udvikling. Vi tager udgangspunkt i familiens egne problemløsende erfaringer, deres mål, muligheder og ressourcer. Vi arbejder med problemerne ud fra en systemisk, anerkendende, kommunikations- og relationsorienteret tilgang, suppleret med råd og vejledning samt undervisning. Vi taler om vanskeligheder og problemer, så der viser sig nye handlemuligheder for den enkelte i familien og for familien som helhed. Til familier med problemer med skilsmisse, fælles forældremyndighed og samvær har vi en mæglingsmodel, hvor såvel forældre som børn deltager. Der er også mulighed for, at børnene kan få tilbud om at deltage i en ugentlig børnegruppe med andre børn, hvis familier deltager i familiebehandling. Desuden kan forældrene få tilbud til sig selv enten i en samtalegruppe med andre forældre eller Eutoni (se under supplerende tilbud). |