Støttende samvær
|
Målgruppe |
|
Det støttende samvær henvender sig til familier, hvor barnet er anbragt udenfor hjemmet, såvel frivilligt som tvangsmæssigt. Forældrene har brug for støtte og vejledning i relation til barnet, før og/eller, under og/eller efter samværet. Støtten gives af hensyn til sammenhængen i den samlede støtte. Indsatsen skal ses som et led i at holde familien samlet og som et led i arbejdet på evt. at hjemgive barnet. Vi kan kun give denne form for støtte, hvis forældrene ønsker det. Det kan altså aldrig være et krav – kun et tilbud. |
|
Rammer |
|
Hvor? Samværet kan foregå på Spiren eller på forældrenes bopæl. Det er problemstillingen i familien, der afgør, hvor samværet mest hensigtsmæssigt finder sted. Gennemførelse af samværet kan suppleres med ture ud af huset. Det er Familiesektionens socialrådgiver, der i henhold til Lov om social service § 71 beslutter tid og sted. Hvor ofte? Hyppigheden og varigheden af samværet er fastlagt af socialrådgiver. Hvem deltager? Det er socialrådgiveren, der fastlægger de nærmere vilkår for samværet, herunder hvem der kan deltage. |
|
Metode |
|
Målet er at støtte forældrene, så barnet oplever tryghed og omsorg i samværet. |
|
|
|
Familiens problemstilling er afgørende for, hvilken rolle familiekonsulenten får. Der er flere muligheder, som kan bruges i større eller mindre grad: Ø Forberedelse (hvor vi afsætter tid til, at familiekonsulenten og forældrene kan forberede samværet) Ø Igangsættelse (under samværet) Ø Aktiv deltagende (under samværet) Ø Afsluttende opsamling mellem forældrene og familiekonsulenten om forløbet Ø Råd og vejledning |