Antal Hits:
114325
  søg
Sitemap
Udskriv

Fast kontaktperson til familien

 

Målgruppe

 

Tilbuddet kan bruges til familier, hvor der er usikkerhed og utilstrækkelighed i forældrerollen. Det kan dreje sig om familier, der tidligere har fået socialpædagogisk støtte eller familiebehandling.

Der er ikke længere tvivl om forældrenes omsorgsevne.

Der kan tilbydes en fast kontaktperson til hele familien, uafhængigt af om der er truffet beslutning om andre foranstaltninger efter § 52, stk. 3. Dvs. også uanset om barnet eller den unge har fået udpeget en fast kontaktperson.

Foranstaltningen kan vare så længe, der er børn under 18 år.

 

Rammer

 

Hvor?

Arbejdet foregår hjemme hos familien. Derudover kan der være deltagelse i møder på skolen, daginstitutionen.

Der kan også være tale om, at  ledsage forældrene til møder med banken, lægen og offentlige myndigheder.

 

Hvor ofte?

Det er socialrådgiveren, der fastlægger omfanget af kontakten.

Den faste kontaktpersons indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at familien har mulighed for at bruge kontaktpersonen ved behov.

 

Hvem deltager?

Forældrene og kontaktpersonen aftaler løbende, hvem der skal deltage i besøgene og møderne. At kontaktpersonen tilknyttes hele familien indebærer, at indsatsen udover at inddrage forældre, børn og unge, også inddrager eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydning for en forandring af forholdene i familien.

 

Det forventes, at Familiesektionen tager initiativ til etablering af sagsteam.

 

Metode

 

Målet er at støtte forældrene i og omkring forældreskabet. Det kan være:

Ø      Hjælp til afklaring af dagligdags dilemmaer

Ø      Støtte til at finde sin forældrerolle

Ø      Råd og vejledning

Ø      Opmuntring og perspektivering

 

En vigtig del af kontaktpersonens arbejde er at skabe en god og tillidsfuld kontakt til hele familien.

Det er kontaktpersonens opgave at medvirke til en koordineret indsats overfor hele familien.

 

Der vil blive givet mundtligt afrapportering ved sagsteam-møderne. Skriftlig afrapportering sker kun efter nærmere aftale.